Hvorfor er certificeringerne relevante for UHPC?

I et af vores tidligere blogposts: Er der virkelig behov for en ny guideline til ultra højstyrkebeton?, fortæller vi, at Hi-Con har ansøgt om en ETA, og nu er vi klar til at tilføje en CE-mærkning til vores altanelementer. Det tog lidt længere tid end forventet, men i det følgende blogindlæg forklarer vi lidt mere om, hvad dette betyder, hvorfor vi besluttede at gøre dette og hvordan processen har været.

Inden du sætter dig for at læse indlægget, vil vi pointere at dette blogindlæg ikke indeholder meget information specifikt om ultra højstyrkebeton - det er derimod en beskrivelse af, hvordan vi har besluttet at gå videre med dokumentation af vores produkter, og hvad der var nødvendigt (og da vi opdagede en beskrivelse, som indeholder en overdreven mængde akronymer!). vi forventer, at dette blogindlæg primært vil være interessant for dem, der overvejer at gøre noget lignende - eller dem, der bare undrer sig over, hvordan dette rent faktisk fungerer. Så hvis du læser videre, er du nu advaret ;-).

Hvorfor besluttede vi os for at få CE-certificering til vores UHPC altaner?

En af vores første CRC altan-projekter fra 1998

Det samme har gjort sig gældende for projekter i Sverige og Norge, hvor vores dokumentation er "accepteret" som svarende til en standard. I Holland var det lidt anderledes, da vi var nødt til at gennemgå en meget grundig proces på de første par projekter - inklusiv test i fuld skala og en "second opinion". I dette tilfælde var det en grundig evaluering af projektet af professor Walraaven fra Delft. Herefter har der ikke været yderligere krav i Holland, og myndighedernes godkendelse svarer meget til Danmarks.

I nogle lande er det imidlertid meget tydeligt, at CE-mærkning sandsynligvis vil være meget nyttigt i forhold til salg af vores produkter. Da vi leverer vores egen dokumentation til et projekt, skal ingeniøren foretage en vurdering og afgøre, om dette dokumentationsniveau er tilstrækkeligt - i tilfælde, hvor produktet har en CE-mærkning, vil det for ingeniøren, ejeren eller bygningsmyndighederne ikke være nødvendigt at vurdere om vores altaner er egnede til installation, da dette allerede er gjort af en anden. Denne måde at tænke på har især været tydelig i Finland og England. I London havde vi et projekt, hvor vores løsning blev godkendt af de parter, som vi selv havde indtænkt: ejeren, ingeniøren, arkitekten og bygningsmyndighederne, MEN forsikringsselskabet besluttede derefter, at de ikke ville forsikre bygningen, hvis altanerne ikke var CE-mærkede! Vi har ganske ofte forklaret vores designmetoder og vores materialegenskaber - men sjældent for en forsikringsagent. I dette tilfælde var interessen for at forstå vores forklaring og træffe en beslutning til fordel for vores produkt ikke rigtig tilstede. Desværre. 
I øjeblikket ser vi på et par projekter i Tyskland, og det er et andet marked, hvor vi håber, at CE-mærkningen vil være nyttig - selvom vi forventer, at der kan være behov for yderligere test i form af en særlig godkendelse.

Tidligere er vi ofte blevet spurgt, hvorfor vi ikke får nationale godkendelser - for eksempel fra British Board of Agreement - men vi har været tilbageholdende med at gøre dette, da enhver godkendelse typisk vil være begrænset til et specifikt produkt og specifikke dimensioner. CE-mærkningen er anderledes, fordi den dækker et større marked og har et bredere omfang. Med et håb om, at et sådan stempel vil gøre en "accept" lettere på vores nye markeder, besluttede vi at starte processen. Vi startede processen i foråret 2014 - og havde ikke forventet, at processen ville tage tæt på 5 år.

Hvad er kravene, for at få en CE-certificering?

Hvis man overholder en harmoniseret standard, kan skridtene mod en CE-mærkning være relativt ligetil, men da der ikke findes nogen relevant standard for vores materiale, måtte vi tage en anden tilgang. En anden mulighed var at CE-mærke et produkt baseret på en ETA (europæisk teknisk vurdering), hvis produktet ikke er fuldt dækket af en harmoniseret standard. Derfor tog vi en snak med ETA Danmark om at få en af ​​disse og opdagede, at en ETA krævede et andet dokument - en EAD (European Assessment Document).

EAD beskriver metoderne og kriterierne for vurderingen af en byggevares ydeevne, og en EAD vedtages i samarbejde med producenten, Europa-Kommissionen og TAB'erne. TAB er en forkortelse for Tekniske Vurderingsorganer, og der er i øjeblikket 35 af disse institutioner, der har ansvaret for den tekniske vurdering af præstøbte betonprodukter - denne organisation kaldes EOTA. At disse TAB'er - der er involveret i både EAD og ETA - inkluderer VTT fra Finland, DIBt fra Tyskland og BRE og BBA fra England var særligt interessant for os, da de repræsenterer markeder, der specifikt har anmodet om en form for certificering. 

I stedet for at se på vores certificering "land for land", havde vi en chance for at blive vurderet af repræsentanter for alle vores målrettede markeder og adressere eventuelle kommentarer, de måtte have på samme tid. En komplet liste over TAB'er vises her. 

Vi havde håbet på at få en generel ETA for vores materiale, men vi opdagede hurtigt, at ETA og EAD skulle baseres på et specifikt produkt og ikke blot præfabrikerede elementer produceret i CRC. Vi valgte altaner i CRC som udgangspunkt og begyndte derefter at sammensætte en EAD i samarbejde med ETA Denmark.

EAD og ETA - hvad skal de omfatte?

Da det var os, der sammensatte EAD'en - i samarbejde med ETA Denmark - havde vi virkelig mange muligheder med hensyn til, hvad der skulle medtages - og tilsyneladende har vi valgt den komplicerede rute ;-).
EAD viser dokumentationsmetoder og acceptkriterier for et byggeprodukt og skal dække de væsentlige egenskaber. Hvad de "væsentlige egenskaber" er, er åben for fortolkning, og vi kunne måske have afgjort nogle få parametre som trykstyrke, trækstyrke og vandgennemtrængelighed. Vores bekymring var imidlertid, at selvom du har et produkt i ultra højstyrkebeton, der kan overholde disse krav, kan du stadig have et elendigt produkt. Vi ønskede at give en beskrivelse, hvor producenten får et produkt, der er velegnet til anvendelse, hvis han overholder alle dise krav. Så i vores tilfælde inkluderer EAD en omfattende liste over væsentlige egenskaber, som vi anser for vigtige i forhold til ydeevnen (eksempler er trykstyrke, form for spændings-belastningskurve i kompression efter maksimal belastning er opnået, stivhed, duktilitet, trækstyrke , krybning og krympning, frysning / optøning, kulsyre, fiberdistribution, indtrængning af klorid og brandmodstand). Desuden skal designberegninger verificeres ved test i fuld skala.

Efter at EAD'en var blevet accepteret af Europa-Kommissionen (i maj 2016), var det næste skridt at forberede en ETA, som derefter blev vurderet ud fra EAD. Mens vi allerede havde mange af testresultaterne, var det stadig nødvendigt at foretage yderligere tests for at dokumentere altanerne. For eksempel har vi gennemført omfattende test af adfærd ved høje temperaturer gennem årene, men disse tests er typisk udført på universiteter, og da vi havde brug for en klassificeringsrapport, var vi nødt til at lave en ny test på et laboratorium, der var akkrediteret for brand afprøvning af bærende konstruktioner. De yderligere tests samt kompilering af al dokumentation tog endnu et år, men i maj 2017 blev vores ETA accepteret. ETA er kun 13 sider, men hundreder af sider er sendt til ETA Denmark som bilag til dokumentationen. Herefter havde vi ”kun” brug for certificeringen fra Dancert for at kunne CE-mærke vores altaner.

Certificerings-processen

At få tildelt en EAD og en ETA, og få dem klar til brug, har taget væsentlig længere tid end forventet - og det samme viste sig at være tilfældet for certificeringen. Vi havde valgt Dancert som vores certificeringsorgan, og det første skridt for dem var at modtage en certificering selv - så de kunne certificere ud fra den EAD, vi havde udarbejdet i samarbejde med EOTA og Europa-Kommissionen. Da dette var på plads, havde vi vores første besøg af Dancert for at gennemgå vores produktion og vores Factory Production Control (FPC) baseret på vores EAD og ETA.
Vi troede, at vores kvalitetskontrol var ganske god, men det viste sig, at der var en række ting, som vi ikke havde overvejet nøje nok. Ting såsom: Er alle vores leverandører CE-mærkede? og havde de de rigtige oplysninger om hver levering - og trækkbarhed generelt var et af de spørgsmål, der tog os et stykke tid at få helt styr på. Et resultat af dette - som jeg har nævnt i et tidligere indlæg - var behovet for at installere to store fiberdispensere, så hver blandingsrapport viser den nøjagtige mængde anvendte fibre. Blandingsrapporterne blev også ændret lidt, så de ville indikere et antal nøgleparametre for vores blandinger (w / p-forhold, cement / silica-forhold, fiberindeks). Hvis disse nøgleparametre ikke er inden for visse grænser, udløser dette nu en alarm for blandingen.

Billeder af den automatiseret fiberdosering

Certificering af et UHPC-materiale - baseret på en ret kompliceret EAD - var nyt for Dancert, hvilket også førte til en smule forklaring og diskussion frem og tilbage om, hvad der var vigtigt for certificeringen. Dette kunne være en diskussion om, hvorfor ASR ikke er et stort problem, når du har et stort puzzolanisk indhold i dit bindemiddel, hvad den minimale trækstyrke for en stålfiber skal være afhængigt af fiberlængde eller ræsonnementet (og dokumentationen) bag grænser, vi har lagt på nøgleparametrene i vores mix. Men efter mange dokumenter - og mange diskussioner - modtog vi endelig vores certificering og har været i stand til at CE-mærke vores altaner siden 18. marts 2019. Det har været en lang proces, men vi har lært meget undervejs og det har efterladt os med et bedre produkt - og bestemt en bedre kvalitet - end da vi startede i 2014. Vi skulle ligeledes levere en produkterklæring (DoP) på altanerne, en kopi af vores DoP kan findes her.

Sammenlignet med andre betonproducenter er vores DoP en smule kompliceret, og mange flere parametre er angivet. Vi er blevet spurgt, hvorfor vi ikke begrænser det til kun et par parametre for at gøre det lettere for os selv (hvilket helt sikkert ville have reduceret den tid, det tog fra starten af ​​EAD til den endelige certificering), men det har vi faktisk gjort med vilje. Vi synes ultra højstyrkebeton er kompliceret, og mange meget forskellige egenskaber kombineres for at skabe et godt produkt. Vi har allerede set eksempler, hvor andre producenter - ikke bekendt med ultra højstyrkebeton - har kopieret nogle af vores slanke designs. De har kopieret vores dimensioner og produceret elementer baseret på en 100 MPa beton. Dette er ikke svært at gøre, men hvis du ikke leverer den rigtige duktilitet ved at inkludere stålfibre - eller hvis du ikke overvejer risikoen for eksplosiv spaltning ved brandeksponering, er der bestemt en risiko involveret i strukturelle applikationer. Vi har ikke noget imod konkurrence (Der er ikke meget, vi kan gøre ved det), men vi vil have dem til at gøre det på den rigtige måde ved at indse, at trykstyrke ikke er den eneste egenskab, du skal overveje for et pålideligt design i ultra højstyrkebeton til projekter som det nedenfor.

Polaris byggeriet på Islands Brygge i København - her med Hi-Con altaner i CRC i2®. 

Vores CE-mærkning er meget ny, så vi ser frem til at se, hvordan den modtages på markedet - eller hvis det overhovedet har nogen effekt. Hvis CE-mærkningen letter godkendelsen af vores altaner, vil vi helt sikkert overveje at gøre noget lignende for andre produkter såsom trapper og facader. Forhåbentlig bliver det en kortere proces næste gang, da vores EAD-, ETA- og CE-mærkning for det meste handler om godkendelse af materialet - meget lidt er i virkeligheden produktrelateret.

Det viste sig at være et meget langt blogindlæg (igen), Og hvis du nåede til slutningen af indlægget, håber vi, at vores udviklingschef, Bendt Kjær Aarup besvarede de spørgsmål, du havde.

Tak fordi du læste indlægget - du kan læse meget mere om vores ultra højstyrkebeton lige HER: Hi-Con blog