Miljøprodukterklæring - EPD

I et af vores tidligere indlæg "CRC Applikationssager- Bæredygtighed" kommenterer vi på, hvor svært det er at sammenligne CRC's miljøaftryk med andre materialer - og bruger dette som en undskyldning for, hvorfor vi endnu ikke har sammensat en EPD (Miljøprodukterklæring) for vores produkter. For at være ærlig, var det ikke rigtig noget, vi skyndte os at gøre, da vi godt vidste, at det høje cementindhold og stålfibrene i CRC sandsynligvis ikke ville give os det bedste resultat - og selvom EPD og LCA (Life Cycle Analysis) har været diskuteret i årevis, har det sjældent været et krav til projekter.

Dog indså vi hurtigt, at hvis vi ikke er med til at bane vejen for dette, vil det være svært at være verdensledere i UHPC, og derfor har vi nu udvilket en EPD til Hi-Con altaner.

Vi baserede vores EPD på to repræsentative projekter - og valgte dem til at dække vores sortiment af altaner så godt som muligt med hensyn til hvor mange m2 vi får pr. M3 CRC, hvor mange forme der er behov for og hvor store beslag der skulle bruges til installation osv. De to projekter er vist nedenfor:

 Kongens Have - til venstre - er flade, grå CRC-altaner med isokorb (76 i alt med 46 variationer), mens Fælledudsigten - til højre - er lyse CRC-kassealtaner (122 i alt med 31 variationer).

Processen med at udarbejde EPD'en lød ret enkel - at medtage alt, hvad der blev brugt i de to projekter - men det viste sig at tage længere tid end forventet. Det var ikke vanskeligt - det krævede bare en detaljeorientering, hvilket ikke er en af mine stærke sider. Hver gang vi troede, vi var færdige med opgaven, havde Charlotte fra FORCE Technology (som hjalp os med at sætte LCA'en og EPD'en sammen) flere detaljer, som hun var nødt til at medregne. Heldigvis var hun meget tålmodig, da vi må indrømme, at det at finde ud af nøjagtigt, hvilke kraner der blev brugt til montering af altanerne, hvor mange bolte der blev brugt til beslagene, hvor meget lim der blev brugt til forme osv., normalt ikke er noget jeg prioriterer højest. I sidste ende er vi sikre på, at Charlottes flid betalte sig, da kontrolløren havde meget få spørgsmål, før vores LCA og EPD blev accepteret.

Det viste sig, at tallene var bedre end vi havde forventet! Vores "Carbon footprint" indtil elementerne er klar til at forlade anlægget - fra vugge til port - er ca. 1050 kg CO2 pr. M3 CRC, og hvis vi inkluderer transport til stedet og montage (A4 og A5 - og monteringsbeslagene er ret vigtige)  er det samlede "Footprint" ca. 1320 kg CO2.

Det er stadig lidt vanskeligt at sammenligne vores resultater med andre materialer. Data for lignende typer af elementer er ikke lette at finde - og når vi finder dem, nævnes det gentagne gange, at dataene ikke skal bruges til sammenligning. Vi er dog lidt hensynsløse i den henseende, så vi har alligevel forsøgt at sammenligne - og heldigvis for os er sammenligningen positiv med lignende elementer. Vores "Carbon footprint" baseret på m3 er højere end for konventionel beton, men når vi ser på det effektive "Carbon footprint" (baseret på hvad der bruges til 1 x m2 altan) for de forskellige materialer udleder vi mindre CO2 end konventionel beton, da vi typisk anvender 50% mindre materiale end almindelig beton. Derudover har vi andre fordele, såsom en meget længere levetid uden behov for vedligeholdelse (100 år +) 

Vi ville gerne have kommenteret på, hvordan vi sammenligner med andre typer UHPC (selvom vi ikke forventer, at der vil være meget forskel), men vi har ikke været i stand til at finde oplysninger om andre EPD'er på UHPC - kun mere generelle kommentarer til bæredygtighed, som vi plejede at komme med. Hvis nogen af ​​jer har denne type oplysninger, så send os en e-mail.

Næste skridt for os vil være at reducere vores CO2- footprint så meget som muligt - men de nemme løsninger til dette (reduktion af cementindhold og fiberindhold) er ikke rigtig en mulighed i dette tilfælde. Som forventet har cementindhold og stålfiberindhold den største indvirkning på vores footprint for vores type UHPC, men på grund af ydeevne og dokumentation kan vi ikke ændre recepten så meget, som det ville være nødvendigt. At gennemgå denne proces og bare have tallene har imidlertid gjort os mere opmærksomme på, hvordan selv de mindre ting betyder noget. Vi er allerede begyndt at ændre nogle processer så meget som muligt i den henseende (vores fabrikschef er medvirkende til dette). Et eksempel er ved at minimere vores affald (for eksempel ved at bruge vores overskydende beton til støbning af standardprodukter, der faktisk kan sælges og bruges), et andet er at bruge flere standardforme, hvor små ændringer kan foretages.

På længere sigt kan vi også ændre blandingerne- for eksempel fra i2 til i3 - for nogle af vores altaner, hvilket reducerer CO2-fodaftrykket betydeligt. I3 blev brugt til Catharina-broen - men da vores CE-mærkning til altaner er baseret på i2, er det ikke noget, der kan gøres hurtigt.

I det lange løb vil vi ikke være tilfredse med bare at være lidt mere miljøvenlige end konventionel beton - men vejen er desværre lang.

Du kan læse flere af vores interessante blogposts lige her

Red: Her i 2023 er vi kommet væsentlig tættere på at kunne reducere CO2 belastningen væsentligt, ved ar implementere i3 og ved at se på andre muligheder for cement-erstatning.