Skip to main content

Altanrenovering i Aalborg

Henning Smiths Vej

Byggeår

2020

Arkitekt

C.F. Møller A/S

Entreprenør

M. Thomsen Støtt A/S

Ingeniør

Brix & Kamp A/S

Bygherre

Himmerland Boligforening

Henning Smiths Vej

Gennemgribende renovering i Aalborg Vestby

Siden 2017 har Himmerland Boligforenings bebyggelse på Henning Smiths Vej og Poul Buaas Vej i Aalborg gennemgået en gennemgribende renovering. Udover en sammenlægning af bygningernes 210 oprindelige lejligheder til 195 lejligheder, omfatter bygningens indvendige renovering også nye elevatorer, nye gulve og lofter samt nyt bad og køkken.

Bygningens udvendige renovering har blandt andet budt på helt nye altaner i højstyrkebeton. Altanerne varierer i både længde og bredde, men fælles for dem alle er, at de bidrager med nye, brugbare udearealer til bygningens beboere.

 

Hi-Con elementerne 

Hi-Con har leveret omkring 700 elementer i lys CRC i2® til renoveringsprojektet. Elementerne består både af almindelige altanbunde, bogreolaltaner, indgangspartier, vægelementer, topelementer samt søjler, som alle er med til at give bygningen et helt nyt og moderne udtryk.

Vi valgte virksomhedens egne medarbejdere til at montere altanerne, og vi har oplevet Hi-Con som en både fleksibel, seriøs og løsningsorienteret samarbejdspartner, der har været meget engageret og særdeles synlige på byggepladsen

David K. Madsen ,
M. Thomsen Støtt A/S