Skip to main content

23.11.2020 - Igangværende montage i Randers

Flyvende montage på Thors Tårn

Flyvende montage på Thors Tårn

Når det 95 meter høje Thors Tårn står færdigt, er det med store, rummelige og vedligeholdelsesfrie altaner i ultra højstyrkebeton, som beboerne kan nyde udsigten fra i deres nye omgivelser.

 

Altaner i ultra højstyrkebeton

Altanmontagen kom bogstaveligt talt flyvende fra start, da montagen af de første otte altaner på Thors Tårn blev forestået af Sky-Work og deres Rope Access løsning, som på grund af dækkets begrænsninger samt minimal arbejdsplads mellem altanerne og facaden, blev valgt som en alternativ løsning til den traditionelle lift- og kranmontage. Ved hjælp af god kommunikation mellem montørerne fra Sky-Work og tårnkranføreren, der på imponerende vis udførte sit arbejde i blinde, kom vi i mål med montagen af de første altaner på Thors Tårn.

Når byggeriet står klar til indflytning i juni 2021, bliver det med 90 altaner fra Hi-Con monteret på bygningens facade. De store altaner varierer i størrelser fra 8-30 m2 og beboerne kan altså se frem til en rummelig forlængelse af deres boliger, hvor der er plads til både haveborde, hyggekroge, kartofler og krydderurter. Altanerne, som er støbt i vores produktion i Hjallerup, er udført i lys CRC i2® ultra højstyrkebeton med en pladetykkelse på 100 mm samt 725 mm høje brystninger.

 

CRC i2® ultra højstyrkebeton – Ubegrænsede muligheder

Når du anvender ultra højstyrkebeton i dit byggeprojekt, tilbydes du en lettere og slankere løsning, end du vil opleve med almindelig beton. Årsagen hertil er, at vi anvender 50% mindre materiale end en tilsvarende konstruktion i almindelig beton. Elementernes lave vægt betyder, at der typisk anvendes færre beslag og mindre kraner under montagen. Samtidig belastes bygningen mindre og du undgår komplicerede samlinger, da de præfabrikerede altaner leveres i ét element. Desuden tilbyder ultra højstyrkebeton en vedligeholdelsesfri løsning samt en brandsikker konstruktion, der kan formes og designes uden begrænsninger.

Den flyvende montage forsætter frem til slutningen af december, hvor det forventes at alle Hi-Con altaner er monteret på Thors Tårn. Følg med i processen på www.hi-con.dk eller på vores LinkedInprofil og tag fat i vores specialister, hvis du står overfor et spændende byggeprojekt, hvor du tror, at ultra højstyrkebeton kan gøre en forskel.

 

Hi-cons elementer

Hi-Con leverer i alt 90 stk. altaner med brystning i 4 varianter i vores lyse ultra højstyrkebeton. Altanerne udføres med fald mod vandrende og indstøbt afløb. Altanerne måler ca. 80-100 mm med en dybde på ca 1750mm


"Løsningerne der er udarbejdet i samarbejde mellem Hi-con og KPC er blevet rigtig gode og processen har været fornuftig."


-Ulrik Kuhrt Olesen, Projektleder KPC Herning

 

Projektdetaljer

År: 2019-2021

Arkitekt: Arkitema A/S

Ingeniør: AFRY

Bygherre:
KPC Herning A/S

Bygherrerådgiver og projektudvikler: Kuben Management A/S


Forventet slutdato og  indflytning i sommer 2021

Vil du vide mere om ultra højstyrkebeton?

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan bidrage til dit næste byggeprojekt

Kontakt os