Skip to main content

16.12.2020 - Ultra højstyrkebeton

Slanke og rummelige altaner på Nabolaget

Slanke og rummelige altaner på Nabolaget

I 2018 blev der lagt sidste hånd på første etape ved Nabolaget, og nu står også anden etape færdig med store Hi-Con altaner med glasværn, som fuldender det flotte projekt.
Det luksuriøse projekt med 390 lejligheder er udstyret med intet mindre end 368 Hi-Con altaner, og fordeler sig på både facade- og hjørnealtaner. De store dybe altaner giver beboerne et større udereal at udfolde sig på – og netop ønsket om dybe altaner kunne Hi-Con opfylde, udtaler Anders Gottfred Petersen, Associeret partner ved ERIKarkitekter: ”Det var et stort ønske både for bygherre, og selvfølgelig for os, at man gerne ville have så dybe altaner som muligt, og det kunne Hi-Con levere. Det betyder mere plads til møblering og uderum".


De slanke Hi-Con elementer strækker sig fra 80-90 mm fra facaden til 70 mm i forkant og giver derfor et minimalistisk og slankt udtryk: ”Hi-Cons slanke konstruktioner synes vi er rigtig, rigtig smukke. De går fra 90mm fra facaden til 70mm i forkant, som er vanvittigt fedt at det kan blive så slankt!” - Anders Gottfred Petersen, ERIKarkitekter.


Sammen gør vi drømme til virkelighed i ultra højstyrkebeton

Hos Hi-Con er vi specialister i ultra højstyrkebeton og elsker at hjælpe vores samarbejdspartnere med nye projekter, hvor vi kan udnytte potentialet i vores materiale. Vores specialister har mange års erfaring med at udvikle og optimere altan-, trappe-, og facadeløsninger i ultra højstyrkebeton, og jo tidligere vi bliver inddraget i processen, jo flere muligheder har vores kunder for at skræddersy sine elementer til det individuelle behov og projekt. Om processen siger Anders Gottfred Petersen: ”Vi har snakket meget med Hi-Con, og de valgmuligheder vi blev præsenteret, var rigtig gode. Der har været en helt vild god dialog og samprojektering igennem processen”. 


CRC I2® ULTRA HØJSTYRKEBETON – LET OG ELEGANT

Når du anvender ultra højstyrkebeton i dit byggeprojekt, tilbydes du en let, slank og elegant løsning. Når vi støber vores elementer, anvender vi et meget tyndt dæklag, hvilket gør det muligt at støbe slanke elementer. Den mindre mængde materiale vi anvender i vores støbninger, gør det muligt at lave de meget slanke og lette elementer. Derfor er der også mulighed for at drømme stort når projektet skal laves i UHPC. Ved Nabolaget var det således muligt at lave en dybde på op til 2 meter.  

Vil du vide mere om ultra højstyrkebeton?

Lad os tage en snak om dine muligheder