SLANKE ALTANGANGE I ULTRA HØJSTYRKEBETON
Altangange, også kaldet svalegange, forbinder flere boliger via en fælles gang langs bygningens facade. De spiller en central rolle i mange boligbyggerier og kan fungere både som adgangsvej og arkitektonisk element på facaden. Med altangange i ultra højstyrkebeton (UHPC) fra Hi-Con får du en slank og elegant løsning, der kombinerer funktionalitet, sikkerhed og designfrihed.
Vores altangange fremstilles i UHPC CRC, Hi-Cons egenudviklede ultra højstyrkebeton, kendt for sin ekstremt høje styrke og holdbarhed. Materialet har en meget tæt struktur og er langt mindre porøst end almindelig styrke beton. Det betyder, at betonen lægger sig tæt omkring armeringen og beskytter konstruktionen effektivt mod påvirkninger fra vejr, fugt og frost.
Den høje styrke gør det muligt at producere slankere og lettere elementer end med alm. styrke beton. Samtidig kan vi reducere materialeforbruget og skabe altangange i større formater uden at øge belastningen på bygningen. Altangange i UHPC kombinerer derfor styrke, funktionalitet og arkitektonisk frihed i én løsning.
Materialets egenskaber gør det muligt at skabe elegante og holdbare konstruktioner med en forventet levetid på over 100 år. Samtidig kræver elementerne minimal vedligeholdelse gennem hele bygningens levetid. UHPC giver desuden mulighed for at arbejde med forskellige former, dimensioner og detaljer, hvor både æstetik, funktion og lang levetid er vigtige parametre.
Karsten Westergaard,
Projektchef, Søren Enggaard A/S
FORDELE VED ALTANGANGE I ULTRA HØJSTYRKEBETON
Altangange i ultra højstyrkebeton giver en række fordele, der gør materialet særligt velegnet til moderne boligbyggeri. Kombinationen af høj styrke, lavere vægt og stor designfrihed gør det muligt at udvikle altangangsløsninger, der både er funktionelle og arkitektonisk interessante.
Fordele ved altangange i UHPC inkluderer blandt andet:
-
Slanke og elegante konstruktioner
-
Lavere vægt sammenlignet med elementer i alm. styrke beton
-
Mulighed for store elementer og lange spænd
-
Over 100 års forventet levetid
-
Ingen strukturel vedligeholdelse
-
Brandsikkert materiale uden behov for brandmaling
-
Stor designfrihed for arkitekter og rådgivere
-
Reduceret materialeforbrug sammenlignet med traditionel beton
ALTANGANGE TIL NYBYGGERI OG RENOVERING
Altangange i ultra højstyrkebeton kan anvendes i både nybyggeri og renoveringsprojekter. De præfabrikerede elementer giver stor fleksibilitet i projekteringen og kan tilpasses forskellige bygningstyper og konstruktionsprincipper.
Ved nybyggeri kan altangange integreres som en naturlig del af bygningens design allerede fra de tidlige projektfaser. Her kan arkitekter udnytte materialets styrke til at arbejde med slanke konstruktioner og store elementer, der understøtter bygningens arkitektoniske udtryk.
I renoveringsprojekter kan altangange i UHPC være en særlig fordel, fordi elementerne er lettere end betonkonstruktioner i almindelig styrke beton. Det betyder, at belastningen på eksisterende bygninger reduceres, hvilket ofte gør det lettere at integrere nye altangange i ældre ejendomme.
ALTANGANGE, DER LEVER OP TIL MILJØKRAV
Miljøkravene til byggebranchen bliver stadig mere omfattende, og i dag spiller hvert element i en bygning en rolle for det samlede klimaaftryk - også altangange.
Når du vælger altangange i ultra højstyrkebeton fra Hi-Con, vælger du en særk løsning, som gør det muligt at producere slankere konstruktioner og dermed anvende mindre materiale. Samtidig arbejder vi løbende på at optimere sammensætningen af vores beton. Ved blandt andet at reducere cementindholdet i materialet kan vi sænke CO₂-udledningen fra produktionen. Det kan du læse mere om her.
UDFORSK VORES ALTANPROJEKTER
KONTAKT VORES EKSPERTER ELLER BOOK ET UFORPLIGTENDE MØDE
-
Kasper Dorin Jacobsen
Salgschef, DK
-
Morten Møller Madsen
Key Account Manager
-
Kristian F. Lyhne
Salgskonsulent
Vi står klar til at hjælpe dig med dit projekt!