Favoritter

Nyheder fra Hi-Con

Nyheder

05.18.2017

Folketeatret og Kvæsthusmolen modtager pris

Folketeatret og Kvæsthusmolen er netop blevet bygningspræmieret af Københavns kommune for at bidrage til oplevelsen af Københavns bymiljø. 

 

Siden 1902 har Københavns kommune én gang om året hædret smukke byggerier og gode bymiljøer med bygningspræmieringen. Bygningspræmieringen går til de byggerier og bymiljøer, som bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet. 

 

Folketeatret var et af de prisvindende byggerier, som især modtog prisen for arkitektens og bygherrens evne til at matche den glade og uformelle stemning, der er at finde i folketeatrets repertoire. Folketeatret gennemgik fra 2014 en ombygning, som blandt andet markerede sig med en ny, flot og stor foyer med en trappe i CRC i2®. Trappen er en stor skulpturel hovedtrappe med et organisk trappeløb, der fordeler sig i to yderligere trappeløb og fører publikum op til balkonen i teatrets gamle teatersal.

 

Også Kvæsthusmolen, som for nyligt modtog Insituprisen, blev hædret med bygningspræmieringen af Københavns kommune. Hædringen begrundes med Kvæsthusmolens fleksible, åbne og funktionelle indretning, som evner at give plads til både det organiserede og det uformelle byliv og danner rum for både oplevelse og udfoldelse.Til projektet har Hi-Con leveret 54 ovenlys og 14 værnelementplader med i alt 8000 runde glassten. 

 

  

 

Kontakt os for mere information omkring projekterne

Morten Møller Madsen
Key Account Manager - Altaner & trapper