Skip to main content

Vi mangler en kollega - Er det dig?

Teknisk Assistent til vores ambitiøse tegnestue

Teknisk Assistent til vores ambitiøse tegnestue

Vil du være en del af en fantastisk tegnestue og dynamisk virksomhed, som går forrest for at skabe fremtidens altaner, trapper og facader i ultra højstyrkebeton? En af vores dygtige tegnere forlader os til sommer efter mange års tro tjeneste for at nyde sit otium. Derfor har du netop nu en unik mulighed for at blive en del af tegnestuen hos Hi-Con

 

Om dig:

  • Du kan have en baggrund som teknisk assistent, teknisk designer, konstruktør eller en fjerde bygge- eller produktionsteknisk baggrund.
  • Du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring.
  • Det er vigtigt, at du har lyst til modellerings- og tegnearbejdet.
  • Du er detaljeorienteret og vægter egenkontrol højt.
  • Du tager ejerskab og sætter en ære i at overlevere et produkt af høj kvalitet.
  • Du kan ikke lade være med at dele din viden og bidrage til udviklingen af både dine kollegaer og virksomheden.
  • Du er en god kollega og teamplayer.
  • Du er omstillingsparat og åben overfor ændringer fra både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har du erfaringer med modelleringsprogrammet SolidWorks, vil det være en fordel.

 

Dit arbejde hos Hi-Con:

  • Du skal varetage optegning af 3D-modeller samt udarbejde produktions- og montagetegniger til internt og eksternt brug.
  • Du vil typisk varetage optegning af flere projekter ad gangen, hvor projekterne vil variere en del både i størrelse og kompleksitet.
  • Du vil primært varetage optegning af altan- og trappeprojekter, men optegning af andre elementtyper kan også forekomme.
  • Du er i tæt dialog med de interne og evt. eksterne aktører på projekterne, så tegningsmaterialet udføres i henhold til både eksterne og internes ønsker og behov.  
  • Du planlægger og prioriterer eget arbejde, så arbejdet leveres i rette tid og kvalitet.

 

Det tilbyder vi:

  • En varieret og udfordrende arbejdsdag, hvor dagene aldrig er ens.
  • En unik mulighed for at arbejde med specielle og arkitektoniske projekter i ultra højstyrkebeton.
  • En mulighed for at arbejde med anderledes og komplekse projekter, hvor hvert projekt altid er unikt.
  • En spændende arbejdsplads med kompetente kollegaer og mulighed for gensidig faglig sparring.
  • En arbejdsplads med en rigtig god stemning og en uformel tone.
  • En virksomhed med en flad struktur og korte beslutningsprocesser.
  • En virksomhedskultur hvor medarbejderne hjælper hinanden og løfter i flok.

 

Om Tegnestuen

Vores tegnestue består af et team på syv dygtige medarbejdere. Tegnestuen fungerer som bindeleddet mellem salgsafdelingen og Hi-Cons elementproduktion. I tegnestuen omsættes det solgte projekt til produktionstegninger, så vores produktion efterfølgende kan producere elementer af høj kvalitet. Vi oplever i stigende grad, at kravene fra kunder og rådgivere vokser i takt med udviklingen af de digitale muligheder. Derfor skal tegnestuen løbende udvikle og tilpasse model- og tegningsarbejdet, så kravene fra både interne og eksterne aktører imødekommes.   

 

Om Hi-Con

Siden 2001 har Hi-Con fremstillet altaner, trapper, facader og diverse andre elementer i ultra højstyrkebeton. Vi beskæftiger mange forskellige medarbejdere i både produktionen og administrationen. Her arbejder både akademikere, professionsuddannede og ufaglærte sammen og er hinandens forudsætninger for at kunne fremstille slanke og skræddersyede elementer til vores kunder og samarbejdspartnere. Vores elementer fremstilles i en speciel type beton, som vi kalder ultra højstyrkebeton. Ultra højstyrkebeton er en fordansket udgave af det engelske udtryk ’Ultra High Performance Concrete’ (UHPC) og er en ny generation af stålfiberarmeret beton, som kan støbes meget tyndt og med stor styrke og holdbarhed. Vores materiale er Danmarks mest udviklede, gennemtestede og fuldt dokumenterede ultra højstyrkebeton.

 

Send ansøgning og CV

Hvis du drømmer om at blive en del af Hi-Con, så send din ansøgning og CV til tegnestueleder, Birgitte Krag Festersen, på mail: bif@hi-con.dk. Har du spørgsmål til ovenstående, er du ligeledes velkommen til at kontakte Birgitte på +45 30 10 67 01.

Ansøgningsfrist 26. marts 2021 - samtaler afholdes løbende

Passer stillingen ikke til dig?

Vi modtager også uopfordrede ansøgninger

Find din kontakt her