Favoritter

Nyheder fra Hi-Con

06.11.2018

Fjordtårnet i Nørresundby med fantastisk udsigt over Fjorden

De store og rummelige Hi-Con altaner er netop blevet monteret på Fjordtårnet i Nørresundby. Altaner der giver de kommende beboere i bygningen et skønt udeareal, hvor de kan nyde den fantastiske udsigt over Limfjorden.  

 

 
Montage af de første altaner på Fjordtårnet

 

Hi-Con har haft fornøjelsen af at levere både altaner, altangangselementer og søjler til det moderne og spektakulære nybyggeri, Fjordtårnet. Fjordtårnet er beliggende kun et stenkast fra Limfjorden og ved foden af den nye kultubro, som forbinder Nørresundby med Aalborgs pulserende byliv og giver beboerne i Aalborg en direkte adgang til Nørresundbys grønne arealer. 
 


Rendering af Fjordtårnet af Bjørk & Maigård

 

Hi-Con har leveret 40 identiske altaner til byggeriets lave bygning og 39 altaner i forskellige variationer til selve tårnet i Nørresundby. Altanerne er støbt med en pladetykkelse på mellem 85-125 mm. Udover de knap 80 altaner, har Hi-Con leveret 34 altangangselementer med en pladetykkelse på mellem 80-100 mm og en bredde på 2 meter. Hertil er også leveret 47 søjler med en højde på 3 meter til bæring af altangangselementerne. Sidst men ikke mindst har Hi-Con også leveret 14 løse vægelementer med en pladetykkelse på 100 mm til byggeriets tårn.

 

Altaner, altangange og søljer til Fjordtårnets lave bygning er alle støbt i grå CRC i2® med rustfaste stålfibre, mens altanerne monteret på byggeriets tårn er støbt i lys CRC i2®. 

 

 
Udsigten over Limfjorden fra øverste etage i Fjordtårnet 

 

Projektdetaljer 

Byggeår: 2017-2018

Arkitekt: Bjørk & Maigård ApS

Ingeniør: Niras Aalborg 

Entreprenør: A. Enggaard A/S

Kontakt os for mere information omkring projektet

Morten Møller Madsen
Key Account Manager - Altaner & trapper